Går du med en sjov tanke om at lave din egen gin helt fra bunden? Ginskolen er stedet du skal tage hen. Her kan du lave din egen unikke gin med kyndig vejledning fra GinSkolens eksperter. GinSkolen drives af BeGin Copenhagen, som gennem tiden har vundet et utal af internationale medaljer for deres gin. Du skal destillere selv, tilføje botanicals og hælde de lækre dråber på flaske. Du får stillet eget lille destilleringsapparat til rådighed. Oplevelsen kan nydes alene eller sammen med en anden ginelsker. Som en del af oplevelsen skal du også smage på ginnens udvikling undervejs. Der er tale om en helt igennem sjov og lærerig oplevelse for alle, der har en kærlighed til gin og hyggelige stunder.