Oplev sommerens sjoveste adrenalinkick med OurStuff ved Vesterhavet. Spænd hjelmen, stil dig klar på dit landboard, hold godt fast i OurStuff’s Land Wing og mærk, hvordan vinden griber fat og trækker dig hen over stranden. Turen går mod Rømø, hvor du skal surfe langs Vesterhavet. OurStuff har udviklet et landboard, der gør, at surfturen har flyttet sig fra bølgerne i havet til vinden på stranden. Det betyder blot endnu mere fart over feltet, når du ræser hen ad stranden og tæmmer vinden med din Land Wing. Efter oplevelsen er der mulighed for gratis lån af strandudstyr, og måske du endda er frisk på en skøn dukkert i bølgerne? Den perfekte sommeroplevelse til en sjov dag med vennerne eller familien.