Interessen for kaffe har aldrig været større, og snakken om, hvad der er god kaffe, har du måske selv været en del af. Er du nysgerrig på, hvordan kaffe kommer til at smage, som den gør, og ønsker du at blive bedre til at brygge en god kop filterkaffe derhjemme? På dette kursus vil der blive nørdet sammen med en dygtig barista, og du vil lære begreber som kværningsgrad, ekstrahering og smage forskellige kaffearomaer – find nysgerrigheden frem, for nu skal der brygges og smages en del kaffe.