Du kender sikkert til Schackenborg Slot og slotsparken grundet dets mange år som hjem for Kongehuset, og særligt for Prins Joachim og hans familie. Kender du også til historien, der går mange år tilbage og indebærer magtfulde bisper, konflikter med holstenske grever samt nogle velkendte guldhorn? Du tager tilbage i tiden med mange nedslagspunkter i den danske kulturhistorie, så snør skoene og medbring lyttelapperne, for du oplever knap tusind års spændende historie på lidt over en time.