Tag med på en guidet elcykeltur med Holmely. Startskuddet lyder fra Holmely, hvor I cykler afsted til Den Genfundne Bro. Undervejs vil du opleve en fantastisk udsigt over landskabet med Gudenåen i horisonten. Efter en lille times tid på sadlen er du fremme ved Den Genfundne Bro. Her kan du kan tage en velfortjent pause og nyde lidt forfriskninger. Herefter fortsætter turen tilbage til Brædstrup, hvor brygmesteren fra Olsens Bryghus står klar til at tage imod jer med en spændende ølsmagning. Efter ølsmagningen er det op til dig, om du vil spise i Brædstrup eller vende tilbage til Holmely på cyklen.