Få en aktiv naturoplevelse ud over det sædvanlige. I den seks kilometer lange klatrepark bliver du udfordret i 5-28 meters højde. Klatreparken består af mere end 100 forskellige udfordringer fordelt på otte baner med varierende sværhedsgrader. Alle fra syv år kan være med og to af banerne er endda “højdeskræks-venlige”. Den længste svævebane er 416 meter, og du kan i alt svæve 3.500 meter på vores 35 svævebaner. Det giver dig både et adrenalinkick og en smuk udsigt. Har du brug for at få fyldt depoterne op igen, så byder aktivitetsparkens reception på mad, som du kan smide på grillen og nyde under åben himmel, samt søde og salte snacks, is fra fryseren og selvfølgelig et bredt udvalg af kolde og varme drikkevarer.