Tag med ud på en dejlig 7,5 km vandretur gennem skov og hede. Undervejs skal I smage på spændende danske og udenlandske gins udvalgt af Theis fra Water of Life. Lad smagene lege i munden og varmen sprede sig i kroppen og lyt til de mange spændende historier. Undervejs skal den smukke natur nydes, og der vil være rig mulighed for at snakke om landskabet, I går igennem. Er I klar til en anderledes naturoplevelse?