Kom med ind i troldmandens værksted, hvor flaskerne med farvet indhold i gyldne nuancer, står linet op bag baren, og hvor mesteren selv rører og shaker, som det mest naturlige i verden. For, hvordan ved han egentlig, hvilke cocktails, der skal røres og hvilke, der skal shakes? Og kan det passe, at glasset har betydning eller at Gin & Tonic er en kunstart? Træd ind i en verden, der syder af fizzes og sours, men hvor troldmanden guider dig rundt uden, at en eneste isterning lander forkert. Efter kurset kan du fortsætte med at udforske de forskellige smage i Copenhagen Distillery’s cocktailbar, hvor du kan blive hængende til drinks og hyggeligt samvær.