Kom med på den anden side af disken i kaffebaren, og sæt vand over til et hyggeligt baristakursus. Her lærer du om brygning af espresso samt mælkesteamning, og der kigges på de grundlæggende teknikker bag latte art. Du opnår både praktisk og teoretisk viden, som du kan bruge, når du arbejder med din espressomaskine derhjemme. På kurset arbejdes der med de forskellige parametre, som er med til at definere og skabe en espresso. Du kommer til at prøve kræfter med tamping, kværn, formaling, espressomaskinens grundlæggende funktioner og slutteligt med steaming og ophældning af mælk.