Oplevelser i Skagen 2024

I Skagen kan I finde mange spændende oplevelser, om I er til kultur, natur eller bare rendyrket hygge i idylliske rammer. Skagens popularitet kommer til dels fra disse mange oplevelsesmuligheder, der sikrer at der er nok at lave når man tager dertil.

Vi har herunder samlet en en række af steder, du bør besøge for at få det bedste ud af dit besøg i byen på toppen af Danmark.

Hovedattraktion for hele familien

Stå på toppen af Danmark

Stå med et ben i Kattegat og et andet i Skagerrak og opleve stemningen, når bølgerne slår mod hinanden på Danmarks nordligeste punkt. Lad jer fragte rundt i Sandormen, som efterhånden er en hel attraktion i sig selv. 

Få en guide til din næste tur til toppen af Danmark. 

Oplevelser med dyr

Farm Fun i Aalbæk

Lidt syd for Skagen finder du Farm Fun i byen Aalbæk. Her kan ungerne boltre sig i timevis med de mange aktiviteter og komme helt tæt på dyrene.

Danmarks største sandkasse

Tag på opdagelse ved Råbjerg Mile

Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit, og danner rammer om et smukt og unikt sceneri, som kunne ligne noget fra en anden verden. Hvis man er til utæmmet natur, så er Råbjerg Mile i den grad et besøg værd.

Få en guide til Råbjerg Mile og læs mere om Danmarks største vandreklit nedenfor. 

Gratis oplevelse i naturen 

Oplev Den Tilsandede Kirke

Den Tilsandede Kirke er ligeledes kendt som Sct. Laurentii Kirke. Kirken blev opført i 1300-tallet, og bliver i dag kaldet for Den Tilsandede Kirke grundet en tilsandning i slutningen af 1700-tallet.

Kirken er i dag et kig ind i et fortidslevn, som i den grad er et besøg værd – Læs mere om kirken og få en guide til jeres næste besøg nedenfor. 

Internationalt oplevelsescenter om trækfugle 

Bliv klogere i Det Grå Fyr

Det Grå Fyr er ikke blot et fyr, for bygningerne danner rammerne for et internationalt oplevelsescenter om træfugle. Oplevelsescenteret kan opleves interaktivt, hvor I på forskellige skærme og igennem interaktiv formidling kan lære om det fascinerende fugletræk ved Skagen – I kan følge fuglene på trækket igennem Europa og til Afrika. 

Udover oplevelsescenteret kan I opleve en spændende fyrtårnsfortælling, en enestående udsigt samt en hyggelig atmosfære, hvor der er plads til både store og små. 

Afspil video

4 vandreture på Grenen

Gå på Grenensporet

Grenensporet består af mere end tyve kilometer vandrestier, hvoraf den korteste på tre kilometer er lavet med grusbelægning, så kørestolsbrugere og familier med barnevogne også kan opleve Grenens enestående natur. De resterende stier er trampestier, hvor du følger de eksisterende spor i landskabet via rutemarkeringer. Den længste røde rute er 10 kilometer og tager dig bl.a. forbi alle fyr på Grenen.

National cykelrute 5

Østkystruten

Østkystruten er en af de nationale cykelruter, der på hele 666 km går fra Skagen til Sønderborg.

Etape 1 starter i Skagen og så kan du selv bestemme, om du vil tage hele turen til Sønderborg, eller blot tage en dagstur sydpå til Aalbæk, Strandby, Frederikshavn eller Sæby.

Vandreruter

Gåtur i Gl. Skagen

Få det bedste ud af Gl. Skagen med vores vandreture med fortællinger undervejs.

Museum for både store og små

Udforsk Nordjyllands Kystmuseum

Nordjyllands Kystmuseum er et museum, som er fordelt på fire forskellige spændende lokationer i det nordjyske, herunder Skagen, Bangsbo, Bangsbo Fort og Sæby. I kan med én billet udforske de fire museer – og dyk ned i den historie, som har udfoldet sig på de nordjyske kyster. 

Se vores guide over de fire museer – så I kan danne jer et overblik over de mange oplevelser, som venter jer. 

©Skagen Kunstmuseer

Kunstmuseum 

Bliv betaget på Skagens Museum

Kunstmuseet er indehaver af en omfattende samling af værker udført af Skagensmalerne. Samlingen indeholder blandt andet værker af Anna og Michael Ancher, Marie og P.S. Krøyer, Laurits Tuxen, Viggo Johansen og Holger Drachmann. I kan desuden tage på opdagelse i Anchers Hus og Drachmanns Hus, som indeholder kunsternes private ejendele og kunstsamlinger. 

Læs mere om musset, kommende udstillinger og åbningstider nedenfor. 

Udforsk mere af Skagen

…og få tips til steder at besøge, uanset hvor du er i Danmark

Hent vores gratis app

…og få tips til seværdigheder, spisesteder m.m. i nærheden af jer lige nu.

da_DK