Spisesteder i Lønstrup 2024

Når sulten melder sig i Lønstrup er der nogle solide muligheder for at få et godt og velsmagende måltid mad. Nedenfor har vi lavet en liste med nogle af de steder, hvor maden er velsmagende, og rammerne indbyder til en hyggelig middag eller frokost.

Vi har samlet en guide over de bedste spisesteder og smagsoplevelser, som I kan finde i og omkring Lønstrup. 

Gourmet i Lønstrup

Restaurant Villa Vest

I den lille fiskerby Lønstrup ved den nordjyske vestkyst finder I restaurant Villa Vest. I kan på denne restaurant nyde et måltid i særklasse til den smukkeste solnedgang – som de kun findes i Nordjylland. 

Se mere om Restaurant Villa Vest i Lønstrup. 

© Keramoda

Hjemmebag og god kaffe i keramikcafé

Keramoda

Lønstrup er kendt for sine mange kunsthåndværkere og Keramoda var en af de første kreative værksteder. Det blev start af Mogens Falkenberg i 1979 og er i dag overtaget datteren Vibe Falkenberg, der har udvidet med café, så du nu kan nyde en god kop kaffe med det lækreste hjemmebag, mens du overværer dagens kreative udfoldelser i det åbne værksted.

Gårdbutik | Lokal producent

Lophave Hereford

Vil I have kvalitetskød på bordet, så skal I tage til Lophave Hereford lidt uden for Lønstrup. Hos gårdbutikken kan I købe lokalt og velsmagende kød – og er du i tvivl, så skal du bare spørge toprestauranterne i Nordjylland, hvor de får deres kød fra.

Tag på opdagelse i den hyggelige gårdbutik, som byder på et lækkert udvalg af forskellige specialiteter. Gårdbutikken ligger smukt i den nordjyske natur, og er derfor en skøn naturoplevelse, hvor man kan se, hvor kvalitetskødet kommer fra. 

© Havrevang

Gårdbutik

Havrevang

Der er rigt med mulighed for at handle friske, lokale varer i Lønstrup. Lige ved indkørslen til byen finder du Havrevangs gårdbutik, der byder på et væld af lokale råvarer. Et besøg værd.

Lokal smagsoplevelse for hele familien

Keramikcafé Møllehuset

I Keramikcafé Møllehuset serverer de på hjemmelavet keramik god kaffe, hjemmebagte kager og brød – her er der tid til samtale og fordybelse i rolige og idylliske omgivelser. Dette giver jer mulighed for at geare ned, og nyde de simple glæder i livet som fx en skøn kop kaffe og et godt stykke brød på smukt keramik. 

©Keramikcafé Møllehuset

©Den Blå Cafe  – gl. Biograf

Karakteristisk café i hjertet af byen

Den Blå Cafe

Den Blå Café er meget mere end blot en café, for udover at serverer skøn mad i hyggelige omgivelser, så afholder de  en masse forskellige arrangementer hele året rundt – alt fra musikoplevelser til vandrefestival for byen. 

Se menukortet, åbningstider og kommende arrangementer nedenfor.

Udforsk mere af Lønstrup

…og få tips til oplevelser, spisesteder m.m. – Uanset om du er i Lønstrup eller et andet sted i Danmark.

Hent vores gratis app

…og få tips til oplevelser, spisesteder m.m. i nærheden af jer lige nu.

da_DK