Smagsoplevelser og spisesteder i Aalborg
Hvor får man den bedste burger, gourmet-oplevelse, kaffe m.m.?
Herunder finder du vores tips til de bedste smagsoplevelser og restauranter i Aalborg – lige fra de oplagte til dem, du måske ikke lige havde tænkt på…
Redaktionens bud på Aalborgs bedste kaffested
Behag Din Smag
Der er mange steder, hvor du kan indtage din kaffe i Aalborg, men hvis du spørger os – og det kan du roligt gøre, eftersom vi bor i Aalborg – så er det allerbedste kaffested Behag Din Smag.
Hos Behag Din Smag kan du få serveret god kaffe og udsøgt bagværk, hvor der bestemt ikke er blevet gå på kompromis med kvaliteten. Kaffen kan indtages i hyggelige omgivelser både indenfor og udenfor, hvor du kan følgende med i det pulserende liv i byen.
Gourmet
Tabu og Alimentum - nok de bedste spisesteder i Aalborg
Det tætteste, du kommer på en Michelin-oplevelse i Aalborg, er Tabu i Vesterå og Alimentum i Løkkegade (siger vi for egen regning). Her har man virkelig forstand på at lave mad fra øverste hylde
Alimentum er startet af udspringere fra Tabu, så det er steder, hvor man forstår at kreere retter fra øverste hylde. Hvis I er klar på en helaftensoplevelse, hvor kvalitet, smag og udtryk er i højsædet, så kan vi klart anbefale jer at bestille bord på én af de to steder.
Café-oplevelse
Café Aalto
Café Aalto i Kunsten er måske ikke den første café, der dukker op, når man tænker på caféer i Aalborg, men det burde den måske.
Maden er i hvert fald så lækker, at vi sagtens kan anbefale turen ud på Kong Christians Alle, hvor Café Aalto ligger – også uden at du har et besøg på Kunsten i tankerne.
Brunch | Frokost
Restaurant JØRN
Uanset om din vej går forbi Utzon Center eller ej, så bør den gå forbi Restaurant JØRN, hvis du vil have den bedste brunch i byen.
Du får en overdådig anretning, der er en gourmetrestaurant værdig, portionen er stor og prisen er mere end rimelig. Ydermere får du den lækreste udsigt, så der er al mulig grund til at spise hos JØRN.
Aalborgs Bedste Burger 2020
BurgerBOOM | Grillen
Hvor får man Aalborgs Bedste Burger? Det spørger vi hvert år vores brugere om – og her er BurgerBOOM vinderen. Spørger du i mellemtiden vores OpdagDanmarks redaktion, så er Grillens burger mindst lige så god. BurgerBOOM står for den klassiske bruger, mens Grillen er garant for mere eksperimenterende ingredienser.
Læs mere om afstemning – og se, hvilke steder som løb med 2. pladsen og 3. pladsen nedenfor.
Danmarks Bedste Ishus 2018
Guf & Kugler
Når sommeren har smidt sin varme dyne over byen, så er der ét sted, der får længere kø en alle andre is- og vandposter, og det er Guf & Kugler.
Tilbage i 2018 vandt deres afdeling i Nibe vores afstemning om Danmarks Bedste Ishus – Konceptet, kvalitet og servicer er ikke anderledes i ishuset i Aalborg, og vi kan derfor klart anbefalde jer at lægge vejen forbi.
Læs mere om vores afstemning, og find ud af, hvilket ishuset som løb med 1. pladsen i 2021.
Opdag mere af Aalborg
…og få tips til oplevelser, restauranter m.m. – Uanset hvor du befinder dig i landet
Hent vores gratis app
…og få tips til oplevelser, restauranter m.m. – Uanset om du er i Aalborg eller et andet sted i Danmark.