© Byens Gårdbutik

Lokale producenter og gårdbutikker på Fyn 2024

Der er så mange skønne gårdbutikker og lokale smagsoplevelser i det danske land, som mange desværre ikke ved hvor de kan finde. Det vil vi gerne lave om på, og vi har derfor lavet en liste over gårdbutikker og lokale smagsoplevelser på Fyn.

De mange lokale ildsjæle sælger spændende produkter, som spænder fra alt fra grønsager og kød til marmelade og spiritus.

Aqua Vitae Sydfyn

På Sydfyn kan du opleve Aqua Vitae, som fremstiller frugtbrændevin. Her kan du besøge deres gårdbutik eller bestille en fremvisning eller smagning af de spændende brændevine.  

©️ Aqua Vitae Sydfyn​

©️ Avernakø Landhotel​

Avernakø Landhotel

På en skøn ø syd for Fyn finder du Avernakø Landhotel. Der blev i 2006 åbnet en lille gårdbutik, som forhandler lækre specialiteter, som gedekød, urtesalt, marmelade, hjemmelavet flødeis og meget mere. Du kan også finde hornsmykker, garn og keramik i butikken. 

Brugbar Gårdbutik

Du finder Brugbar i Nyborg på Fyn. Det er en økologisk gårdbutik, hvor du kan købe lækkert hjemmebagt brød, tomater og meget mere. 

©️ Brugbar Gårdbutik​

©️ Byens Gårdbutik​

Byens Gårdbutik

I Svendborg på Fyn finder du Byens Gårdbutik. Her sælges der produkter fra Fyn og Øhavet, som inkluderer alt fra kød og grønt til is og sodavand.

Ditlevsdal Bison Farm

Ditlevsdal Bison Farm er beliggende ved Morud på Fyn. I gårdbutikken kan du finde udskæringer af bisonkød, en spændende bison øl, bisonskind og meget mere. 

©️ Ditlevsdal Bison Farm​

©️ Dreyers Økologiske Gårdbutik​

Dreyers Økologiske Gårdbutik

Sydvest for Odense finder du Dreyers Gårdbutik, som sælger gode økologiske produkter. Her kan du købe udskæringer af okse/kalvekød, gris, lam, ænder, kyllinger og gæs. 

Fællinggaard, den lille gårdbutik

Fællinggaard ligger på Fyn og her blev der tilbage i 2015 åbnet op for Den Lille Gårdbutik. I gårdbutikken finder du kød fra Skotsk Højlandskvæg, vin, øl, krydderier, chokolade og meget mere.

©️ Fællinggaard, den lille gårdbutik ​

© Gårdbutikken på Skovsgaard Gods​

Gårdbutikken på Skovsgaard Gods

Kom på besøg og smag på Skovsgaards fødevarer med masser af lokal, bæredygtig og meningsfuld smag. Størstedelen af produkterne i gårdbutikken stammer fra Skovgaards egen produktion. 

Strynø Frugthave

Strynø Frugthave på Strynø dyrker mange forskellige æblesorter. Samtidig er der også dyrkning af pærer, kirsebær, blommer, blåbær, abrikoser og meget mere. Du kan købe most fra Strynø Frugthave på diverse madmarkeder, og ellers serveres mosten på flere restauranter. 

© Strynø Frugthave

© Dynamo Kaffe

Dynamo Kaffe

Hos Dynamo Kaffe er der højt fokus på samarbejdet mellem kaffeproducenterne og dem selv, da de ønsker at skabe positiv udvikling og samtidig udvikle kaffe af den højeste kvalitet. I butikken finder du fantastisk kaffe fra Columbia, Brasilien, Costa Rica og meget mere. 

Ærø Ismageri

Hos Ærø Ismageri bliver isen lavet i hånden og fra bunden. Råvarerne kommer fra lokale producenter, og kvaliteten er i top. Her kan du vælge mellem 22 forskellige isvarianter. 

© Ærø Ismageri 

© Bryggeriet Vestfyen

Bryggeriet Vestfyen

Danmarks 4. største bryggeri finder du i Assens på Fyn, nemlig Bryggeriet Vestfyen. Bryggeriet kan dateres helt tilbage til 1885, og her kan du købe produkter fra diverse brands, som Vestfyen selv, Willemoes, Bryggeriet Frejdahl og Jolly Cola. 

Gudme-Slagteri

I Gudme finder du Gudme-Slagteri, som er ejet af to ildsjæle – en kok og en landmand. Her finder du et væld af slagteri produkter som kød til grillen, røgvarer og pålæg. Ejerne har stort fokus på dyrevelfærd.

© Gudme-Slagteri

© Den Gode Slagter

Den Gode Slagter

Du finder Den Gode Slagter i Rudkøbing på Langeland. Her kan du købe alt fra smørrebrød til tapas til diverse kødpakker.

Gundestrup Mejeri & Bryghus

Gundestrup Mejeri og Bryghus finder du på Sydfyn. Her bliver der produceret specialøl og ost, hvor hovedproduktionen er deres håndlavede rygeost. Det meste af osteproduktionen er økologisk.

© Gundestrup Mejeri & Bryghus

© Chokoladehuset i Nørregade

Chokoladehuset i Nørregade

Odense Chokoladehus er drevet af ægteparret Tine og Thormar. Her finder du håndlavet chokolade, som ikke indeholder hverken farvestoffer eller smagsstoffer.  

Udforsk flere gårdbutikker og lokale smagsoplevelser

… Og opdag flere skønne specialiteter i den landsdel som du befinder dig i. 

Find flere oplevelser i Danmark med vores gratis app

…og få tips til spisesteder og overnatningsmuligheder på farten

da_DK