UPDATE 29/1
Hvad er der sket?
I de sidste dage af årets afstemning oplevede vi uregelmæssigheder, fx. i form af mange stemmer om natten. Derfor iværksatte vi en dybere undersøgelse, hvor vi fandt ud af, at mange af de telefonnumre, der har været brugt til at stemme, ikke længere var kontaktbare, men fx. gik direkte på telefonsvarer. Ydermere kunne vi se, at mange af disse kom kort efter hinanden, hvorfor der var grund til at tro, at der fx. har været taletidskort i brug, hvilket er forbudt i henhold til vores regler. Hvis afstemningen skulle have nogen form for troværdighed, var vi nødt til at kulegrave hele afstemningen, og det krævede udvikling af vores system.
Hvad har vi gjort?
For at sikre en valid afstemning, har vi udbygget vores system, så det kan gensende en bekræftelses-sms til alle de telefonnumre, der har været brugt til at stemme på nominerede. Vi har efterfølgende udsendt sms’er til alle de numre, der har stemt på steder, der fik over 250 stemmer. Nogle af jer får sms’en to gange, da systemet dobbelttjekker i tilfælde af midlertidige udfald på telefonnettet o.lign.
Alle disse sms’er er udsendt her til formiddag/middag d. 29. januar. Alle de telefonnumre, systemet ikke har kunnet levere sms’en til i to omgange inden for 20 minutter (fx. fordi de ikke længere sidder i en mobiltelefon), er blevet fjernet i den endelige stilling, således at vi kun tæller stemmer fra alle jer, der sidder bag jeres skærm.
Har pizza-stederne, der har fået fjernet stemmer, så ikke snydt?
Det kan være nærliggende at tro, at det er de nominerede selv, der har snydt, men her skal vi huske på, at mange andre også kan have grund til at påvirke afstemningen – fx. fordi man gerne vil have titlen til sin by/region eller bare vil lave ravage. Derfor kan vi ikke diskvalificere nogen på denne baggrund, men blot frasortere stemmerne.
Hvad så nu?
Vi håber, at dette kan være en lektie til alle dem, der har forsøgt at omgås vores regelsæt, og samtidig være et vidnesbyrd om, at selvom vi hos OpdagDanmark laver disse afstemninger for sjov og for at gøre opmærksom på de mange gode steder i vores land, så er vi også bevidste om, hvilken betydning disse afstemninger kan have – og det sidste, vi ønsker, er, at afstemningerne kan være med til at vildlede folk.
For fuld transparens lister vi på afstemningens hovedside den komplette og endelige stilling.
14 kommentarer
Hej Peter
Tak for din konstruktive kritik. Det hilser vi altid velkomment.
Nu vil “bedste” altid være en subjektiv holdning og uanset om det er ekspertvurderinger, anmeldelser og afstemninger, så er “det bedste” op til dig. Vi laver de her afstemninger for sjov og putte en masse gode steder på vores danmarkskort, og det får vi. Udover vegansk og ikke-veganske er der også stor forskel på, om folk helst vil have italiensk eller tyrkisk pizza. Nogle sværger til den italienske, og så styrer man selvfølgelig bare uden om de tyrkiske. Det er ment som inspiration mere end en definitiv liste over de bedste steder. Har du smagt Pows pizza fx?
Jeg har svært ved at tage det seriøst, når man udnævner et pizzaria, som *’s bedste pizza.
Derudover forestiller jeg mig at der er meget få nominerede veganske pizzariaer, ifht. andelen af vegetarer/veganere blandt de der har stemt. Hvilket medfører, at POW ikke nødvendigvis laver de bedste pizzaer, de sluger bare en masse stemmer, pga. en ikke demografisk korrekt fordeling af nominerede.
I kan prøve at lave en afstemning med 5 “normale” pizzariaer og 5 veganske pizzariaer, og så lur mig, om ikke et af de “normale” pizzarier, vil vinde en meget stor sejr, på præcis det samme præmis.
Sidst men ikke mindst, er den vegetariske/veganske befolkning fuldstændig ligeglad med, hvem der laver de bedste “normale” pizzaer, og størstedelen af omnivorerne, fuldstændig ligeglad med hvem der laver den bedste veganske pizza.
Del dem op. 🙂
Autentisk og italiensk – La Qualita i Birkerød med brændefyret stenovn. Ægte italienske råvarer og mulighed for glutenfri bunde.
Le Quattro Stagioni helt klart.
Legg til Itzi pizzi pizza. Beste I cph!
Det er fordi ingen har nomineret nogle veganske steder..indtil nu! Tak for tilføjelsen af POW, Ulla.
Hvorfor er der ingen veganske pizzasteder på? Såsom POW – The Vegan Pizzeria!
Punto pizza på Vibevej kan anbefales.
Hej Søren
Kun fordi København også er en del af Sjælland, og I sidste ende får de vel kun en stemme, hvis folk synes, de er det bedste sted?
Hvorfor er de københavnske pizzarier også med på listen over sjællandske pizzeriaer?
På den måde får de en stor fordel!
Hos Classic pizza i Magasin får du den bedste pizza, udsigt og betjening.
Tak for din nominering, Jane! Behov er på listen.
Amager centers pizza bar . De er bare så gode .
Den ultimative bedste pizza er hos Behov København NV
ELSKER deres Storm pizza. Et must når vi besøger vores datter på Nørrebro….