Afspil video

Spisesteder på Bornholm 2024

Udforsk alt fra lokale specialiteter til større gastronomiske madoplevelser, når I lægger vejen forbi Bornholm. Få den autentiske oplevelse af, hvad øen har at byde på – lige fra økologisk snaps til Sol Over Gudhjem. 

Vi har samlet en guide over de bedste spisesteder og smagsoplevelser på Bornholm – Hvad end I er til de større anerkendte restauranter eller til de små gemte perler, så byder solskinsøen på det hele. 

Smagsoplevelser for de voksne 

Snaps Bornholm

Smag lokalbrygget snaps fra Bornholm! Den økologiske snaps er brygget på stolte traditioner tilsat et moderne strejf, og byder på en stor smagsoplevelse. 

Den alkoholiske drik fra Snaps Bornholm egner sig ikke kun til frokostbordet, men kan også være god i en cocktail eller til ostebordet. 

@Great Cocktails

Den Danske Spiseguide 2020 

De bedste restauranter på Bornholm

Den Danske Spiseguide er en anerkendt guide, der siden 1978 har anmeldt restauranter, som serverer mad udover det sædvanlige i forskellige prisklasser. Madanmelder Bent Christensten står bag spiseguiden, som indeholder over 250 forskellige restauranter i hele landet. 

Se guiden over de bedste restauranter på Bornholm og Sjælland. 

Mad fra bunden til bordet 

Det Gamle Posthus

Det gamle Posthus i Allinge ligger tæt på både havnen, stranden og de lokale forretninger, og fungerer derfor som det ideelle sted at indtage både vådt og tørt, når I udforsker den hyggelige by Allinge. 

På Det Gamle Posthus får I en fantastisk madoplevelse i skønne omgivelser- Restaurantens lokaler kan dateres helt tilbage til 1905. Restauranten lægger vægt på at benytte råvarer, som er lokale, friske og i sæson – på denne måde støtter Det Gamle Posthus både klimaet og lokalmiljøet på solskinsøen.

 

©Det Gamle Posthus

Afspil video

Lokale specialiteter 

Nordbornholms Røgeri

Nordbornholms Røgeri har rødder helt tilbage til 1898, hvor røgeriet udelukkende leverede traditionelle bornholmske røgede sild til københaverne. Siden da er røgeriet blev udvidet, og fremstår i dag som en moderne virksomhed med respekt for de gamle traditioner. 

Nordbornholms Røgeri har i dag en både fiskebutik, hvorfra I kan købe alle de lækre specialiteter, og en restaurant, hvor I kan gå på opdagelse i den største fiskebuffet på hele Bornholm. 

Økologiske smagsoplevelser 

Restauranter med det Økologiske Spisemærke

Det Økologiske Spisemærke repræsenterer de restauranter, som ligger deres kræfter i at anvende økologiske råvarer i deres madlavning. Vi har samlet en guide over de spisesteder i Bornholm, som har fået Det Økologiske Spisemærke – du kan se guiden nedenfor. 

©Bornholmer Røgerierne Facebook

Bornholmsk specialitet

Sol Over Gudhjem

Læg vejen forbi Gudhjem Røgeri, hvis I ønsker at smage vaskeægte Sol Over Gudhjem – og dermed få den fulde bornholmske oplevelse. Specialiteten består af røget sild på rugbrød med æggeblomme, purløg og radiser. 

Gudhjem Røgeri byder også andre specialiteter – og I kan både gå på opdagelse i deres fiskebutik og på menukortet i restauranten. 

Den smukkeste havudsigt på Bornholm 

Restaurant Le Port

Tag på besøg på Restaurant Le Port, og få nyd et udsøgt måltid i selskab med den, efter sigende, bedste havudsigt på Bornholm. Restauranten tilbyder en skønt nordisk køkken med fokus på lokale råvarer. 

Med frisk fisk og skaldyr på menuen og det franske køkken som inspiration, så er I altid sikret en fantastisk  madoplevelse i de smukkeste omgivelser. 

©Restaurant Le Port

Opdag mere af Bornholm

…og få tips til oplevelser, spisesteder m.m. – Uanset om du er på Bornholm eller et andet sted i Danmark.

Hent vores gratis app

…og få tips til oplevelser, restauranter m.m. – Uanset om du er på Bornholm eller et andet sted i Danmark.

da_DK